6-stjernet Anmeldelser Bourbulenc Chateauneuf-du-Pape Clairette Frankrig Garnacha Blanca Hvidvinsdruer Kr. 251 - 999 Rhone Roussanne

Elegant og nuanceret hvid Chateauneuf

Collection Clement VI 2017 Chateauneuf du Pape

Hvidvin ; Blend
Rhone ; Frankrig
★★★★★★
Kr. 299,-
Winedrop

Chateuneuf du Pape er bedst kendt for de flotte og store rødvine, men der er altså et stort skatkammer af lækre hvide vine herfra også. De mangler stadig at slå igennem for alvor på det danske marked, og måske er prisskiltet en af årsagerne, for der er fortsat en del, der holder sig tilbage fra at kaste ligeså mange kroner efter en flot hvidvin, som de kaster efter en stor rødvin. Denne blanding af Grenache, Roussanne, Clairette og Bourbulenc-druer optræder flot og lyst i glasset og præsenterer sig med en uimodståelig og fyldig duft. Ikke fyldig på den kraftfulde måde, men derimod på den nuancerede og elegante måde, som også findes i smagen. Det er let og fyldigt på samme tid, og det er som om at de små nuancer samler sig til en flot helhed, hvor der er plads til dem alle. Det er en sindssyg sammensætning af elegant stringens og nuanceret variation.