Franzen Riesling vom Grauen Schiefer 2021
Tyskland, Mosel
Hvidvin, Riesling
Normalpris kr. 139,- – Set til kr. 100,-
Mr. Ruby
5 Stjerner – 92 Pts.


Mosel-producenten Franzen har ved tidligere lejligheder givet mig nogle af de største og flotteste Riesling-oplevelser med vine fra de lidt højere prislag. Her har vi fingrene i en vin, der hører til i en prisklasse, hvor de fleste kan være med, og smagsmæssigt er vi også på et niveau, hvor man ikke behøver en doktorgrad for at finde den store nydelse. Det er en vin, der er kendetegnet af en meget flot friskhed, der blødes op af en fin dybde og en meget behagelig og frugtig bund. Det er tør Riesling, hvor syren og friskheden får lov at styre frugtnuancerne i mål – og jeg er vild med, at det ikke er omvendt. For balancen mellemfriskheden, syre, frugt og dybde er det unikke ved Riesling, og det er altid vidunderligt, når man konstaterer, at den slags kan fremelskes på forskellige niveauer, så man altid fornemmer, at der er høj valuta for pengene. Sådan er det med Franzen Riesling vom Grauen Schiefer – eminent balance mellem syre og dybde, eminent balancec mellem pris og kvalitet.