Eminent Ventoux-rosé i skøn balance

Eminent Ventoux-rosé i skøn balance

Organdi 2019

Frankrig | Ventoux
Rosé | Grenache, Carignan, Cinsault, Shiraz
Normalpris kr. 129,- | Set til kr. 89,-
★★★★★ | 91p | Smile Marketing Group

 

Der findes et par faldgruber, når der skal produceres rosé, der rammer min smag. Den ene er, at man går for meget i den blødsødne saftevandsretning for at sikre en let drikkelig vin, der kan tåle at være iskold. Den anden er at gå i overdrevet syre- og friskheds-mode, for at ramme en mere gastro-præget stil. Begge dele kan være fint nok til specifikke lejligheder, men af og til lykkes det altså at finde en rosé, der placerer sig flot midt imellem – uden at man fornemmer, at der er blevet gået unødigt meget på kompromis. Her har vi en rosé med en vis saftevands-fornemmelse der tillader den at være iskold, men som samtidig ikke er sød som sådan. Der er friske frugter og bær, der både rummer dybden og friskheden, og som undgår at blive skarpe på den ene side og på den anden side undgår at få udtryk af overmoden mos. Det smager faktisk rigtig fint, og der er en flot citrus og syre mod slutningen. Og så er den uendeligt smuk i sin flaske.

Fik du læst...