Picton Bay Sauvignon Blanc 2018 ; Hvidvin ; Sauvignon Blanc ; New Zealand ; Marlborough ; ★★★★★☆; Kr. 69,95

Picton Bay Sauvignon Blanc 2018

Hvidvin ; Sauvignon Blanc
New Zealand ; Marlborough
★★★★★☆
Kr. 69,95
Spar/Meny

Sauvignon Blanc har ry for at være meget frisk og frugtrig med en masse hyld i smagen. Og der kan man tale om, at denne vin fra New Zealandske Picton Bay nærmest er ekstrem i sin Sauvignon Blanc-stil. For allerede i duften er der hyld i lange baner, og smagsmæssigt suppleres hyldeblomsten af en relativt fyldig fornemmelse af sødmefulde sydfrugter. Jeg kan godt lide den ret friske stil over de eksotiske og lyse frugter, men hvis du er en anelse skeptisk overfor stilen, så skal du nok finde en anden vin. For mig og min smag er der dog ikke megen tvivl : Picton Bay leverer en Sauvignon Blanc, der er kompromisløs og som går all-in på alt det, den er bedst til.