Italien | Piemonte Rødvin | Barbera Normalpris kr. 149,- ★★★★★★ | 94 Pts. | Gallovini

Marrone Barbera d’Alba Superiore La Pantalera 2017

Italien | Piemonte
Rødvin | Barbera
Normalpris kr. 149,-
★★★★★★ | 94 Pts. | Gallovini

Jeg hylder ofte Barbera-druen som noget af det mest undervurderede og oversete. For i Piemonte-området, hvor det er Nebbiolo-druen, der først og fremmest gør sig bemærket til de store vine, har Barberaen til gengæld en lækker umiddelbar charme, der både er saftig og med et lækkert twist af en god syre. Alt sammen er kendetegnende for denne La Pantalera fra Marrone-gården i Alba.distriktet. Det er saftigt, så det står ud af begge ører, og det er med en skøn finish, der både er kantet og blød på samme tid. Fadlagringen gør sig virkelig godt her og sikrer masser af power, men samtidig er det en vin, der har en frugtdrevet og lækker, langstrakt smag. Det er Barbera af den slags, hvor du virkelig får stor smag for pengene.