Et skatkammer af intense nuancer
O. Fournier Alfa Spiga 2008
Spanien | Ribera del Duero
Rødvin | Tempranillo
Normalpris kr. 389,75 | Set til kr. 329,75
★★★★★★ | Skjold Burne
Denne producent har været med hele vejen gennem Ribera del Dueros udvikling. Og O. Fournier er ikke bare fulgt med, men har på egen vis valgt at gå med i forreste geled med flotte og imponerende vine. Alfa Spiga er en usædvanligt kraftfuld og markant vin med så mange nuancer, at du skal have den store papirsblok frem, hvis du skal notere alle de oplevelser, der gemmer sig under overfladen. Det er mørkt, stort og komplekst, men den insisterende alsidighed i udtrykket giver samtidig en energi og et drive, der er i balance, og som er drevet af en blød og frugtig sammenhæng. Det er ikke en vin for sarte sjæle – men er du klar til at gå på opdagelse i indtryk, druerne er præget af efter 20 måneder på primært nye egetræsfade, så har du et helt skatkammer at udforske her.