New Zealand | East Coast Hvidvin | Sauvignon Blanc Normalpris kr. 69,-

Whistling Track 2020

New Zealand | East Coast
Hvidvin | Sauvignon Blanc
Normalpris kr. 69,-
★★★★★★ | 85 Pts. | Greatwine

De fleste af os kender vel de der forårs- og sommerdage, hvor bliver grebet af en let og lystig stemning, der kan få humøret til at løfte sig helt derop, hvor man ikke kan lade være at fløjte en lille melodi. Well… jeg kan faktisk ikke fløjte, men i stedet er det lige præcis i den stemning, at jeg får lyst til et glas frisk og behagelig Sauvignon Blanc. Og det kunne faktisk godt være denne Whistling Track, der måske ikke er et vidunder som sådan, men som har al den charme og lette stemning, at den passer perfekt til foråret og sommeren. Vi er i den friske, klassiske og lette afdeling, og det gælder i øvrigt også for prisen, der absolut er til at have med at gøre. Det smager dejligt, og det er en hvidvin, der vil være et sikkert hit, når terrassen atter er møbleret og besat, og når der skal en uforpligtende og ukompliceret tår vin i glasset.