Spanien | Navarra Hvidvin | Chardonnay Normalpris kr. 140,- | Set til kr. 115,- v/2 stk.

Pago de Cirsus 2018

Spanien | Navarra
Hvidvin | Chardonnay
Normalpris kr. 140,- | Set til kr. 115,- v/2 stk.
★★★★★★ | 83 Pts. | Skjold Burne

Fedme, fad og lidt flade fornemmelser. Det går ofte hånd i hånd, når jeg smager hvide vine fra den store verden. Jeg er ekstremt kræsen, når det gælder balancegangen i en fadlagret hvidvin, og her rammer Pago de Cirsus ikke helt indenfor skiven. Det er først og fremmest mine smagsløgs skyld – og hvis du vil bruge dem som et pejlemærke, så kan du altid regne med, at hvis du er vild med hvidvine med masser af fad, så skal du gå efter nogle af dem, jeg ikke bryder mig så meget om. Og det kunne for eksempel være denne Chardonnay fra nordspanske Navarra. Jeg har egentlig ikke en finger at sætte på det håndværksmæssige i vinen – det er først og fremmest det rent stilistiske i den tykke og markante fornemmelse af træsplinter i ganen, det fedmefulde og sødmeagtige underlag – og fraværet af friskhed – jeg ikke bryder mig så meget om.  Jeg er ikke så vild med den fadstil, altså. Det er fint nok lavet, men det bliver alt for ‘tykt’.