Spanien | VdP El Terrerazo Rødvin | Bobal, Syrah, Garnacha Normalpris kr. 179,95 | Set til kr. 129,95

Mestizaje Mustiguillo 2018

Spanien | VdP El Terrerazo
Rødvin | Bobal, Syrah, Garnacha
Normalpris kr. 179,95 | Set til kr. 129,95
★★★★★★ | 90 Pts. | Supervin

Det spanske vin-klassificerings-system kan betyde, at man skal grave lidt i sine tykke bøger for at vide, hvor vi egentlig befinder os i det vidunderlige land. For hvis vinene ikke lever op til nogle helt bestemte krav til druesammensætning og lagring, kan det være, at man må nøjes med at brige en mindre kendt betegnelse for sit område. Sådan er det eksempelvis for denne vin, der har betegnelsen Vin de País – eller VdP – og som kommer fra El Terrerazo. Det er beliggende i Valencia-området, og her har vinhuset valgt at sammensætte Bobal-druen, der er bedst kendt fra den sydøstlige del af Spanien, med de internationalt kendte druesorter Syrah og Garnacha. Det giver en vin med en enorm blødhed og med et rigtig rart udtryk. Der er godt med krydderi og bund i sagerne, så selvom vine, der har Bobal som en af hoveddruerne, kan blive rigeligt bløde i stilen, så er der her en masse nuancer, der løfter helheden til et lidt højere niveau. Det er en mørk rødvin, der har meget på hjerte, men som formår at holde balancen, så det aldrig kommer til at fornemmes tungt.