Trumpeter Rutini Wines 2016 ; Rødvin ; Malbec ; Mendoza ; Argentina ; ★★★★☆☆ ; Kr. 75,-.

Trumpeter Rutini Wines 2016

Rødvin ; Malbec
Mendoza ; Argentina
★★★★☆☆
Kr. 75,-
Skjold Burne

Jeg er rigtig glad for de bedre argentinske Malbec-vine, mens dem i mellem-prisklassen har lidt vanskeligere ved at overbevise mig. Men denne Trumpeter fra Rutini gør et absolut hæderligt forsøg, der er ligeved at lykkes. Den er krydret og samtidig pænt afstemt i sine frugt-noter, men mens nogle Malbec-vine for alvor kan sparke fra sig og give et kompetent modspil til en blodrød steak, så er denne lidt mere reserveret og genert. Og den lidt spinkle stil er egentlig det eneste, der holder den fra en karakter blandt de øverste, for den har en del spændende og rare elementer, der gør den til et fint køb til prisen.