Spanien | Bierzo Hvidvin | Godello Normalpris kr. 159,-

Casar de Burbia Godello 2019

Spanien | Bierzo
Hvidvin | Godello
Normalpris kr. 159,-
★★★★★ | 90 pts. | D’Wine

Godello-druen hører hjemme i det nordvestlige hjørne af Spanien, hvor den blandt andet i Bierzo-regionen på grænsen mellem Galicien og Castilla y León har sit helt eget fine udtryk. For mens den forrygende fruske Albariño-drue har nærmest guddommeligt omdømme i Galicien, så er Godello langt mere blød og fløjlsagtig. Her har vi Godello-druen i Casar de Burbias 2019-udgave, og mens jeg var voldsomt begejstret for nogle af de tidligere årgange, så nøjes jeg med at være begejstret denne gang. Den smager af rigtig meget og er næsten storladen i sit lidt fede og fløjlede udtryk. Der er markante urter undervejs og en fornemmelse af lidt lakrids mod slutningen af den ellers overvejende søde og bløde smag. Der er ikke helt den samme karakter over smagen som i tidligere årgange, men det er altså de små detaljer, for det er stadig en rigtig dejlig hvidvin.