Spanien | Hvidvin | Macabeo, Sauvignon Blanc, Verdejo, Moscatel Normalpris kr. 79,95 | Set til kr. 59,-

La Orphica Seleccion Aurora 2019

Spanien |
Hvidvin | Macabeo, Sauvignon Blanc, Verdejo, Moscatel
Normalpris kr. 79,95 | Set til kr. 59,-
★★★★★ | 89 Pts. | Andrup Vin

Det danskejede Bodegas Trenza skaber vilde og spændende vine i det sydøstlige Spanien. Når man spræller lidt mere end flertallet, så er det ikke altid, man rammer plet, og det gælder også for Trenza. Men når de gør det, så er det altså pletskud, man husker. Husk lige på prisen på denne vin, inden du sluger de næste ord, for de er skrevet med udgangspunkt i en vin, der koster 80 kroner normalt, og som på en god dag kan købes for 59 kroner. Ud fra den præmis, er der her skabt et enormt spændende blend af frisk Sauvignon Blanc, frisk Verdejo, fyldig Macabeo og sødmefuld Moscatel. Først og fremmest er det en vin, der hænger sammen, og hvor helhedsindtrykket fungerer supergodt. Samtidig er det en vin, der giver plads til, at man kan udpege de enkelte druers tilstedeværelse – og den kobling er virkelig noget, jeg værdsætter. Især når tingene fungerer i en helhed som her, hvor terrassevarmeren godt må få sættes på højeste blus henover vinteren, for det er især en vin, der fungerer, når der skal hygges før eller efter middagen.