mandag, marts 8, 2021
Foranderlig og omskiftelig Riesling

Foranderlig og omskiftelig Riesling

Jakob Jung Riesling Classic 2019

Tyskland | Rheingau
Hvidvin | Riesling
Normalpris kr. 100,-
★★★★★★ | 86 Pts. | Vinmonopolet

Denne klassiske Riesling fra Jakob Jung er ikke ligefrem kærlighed ved første blik. Og slet ikke ved første snus. For den er temmelig indelukket i næsen, når den er helt friskåbnet. Derfor er det også med en vis skepsis, at den hældes på glas – og bredes ud over smagsløgene. Her overrasker den med langt mere åbenhed, og hvis den stadig ikke overbeviser, så lad den blive lidt i smagsapparatet. Den udvikler sig nemlig på spændende vis med en saftig stil, en god syre, der trækker mundvand og med lyse frugter, der langsomt sætter sit præg på smagen. Det er en vin, der kræver en smule af dig, der skal nyde den, men det kan altså også godt betale sig, hvis du vil have hele paletten af syre, friskhed, sødme og frugt med.

Fik du læst...