Fornemt Mallorca-blend
Son Prim Cup 2016
Spanien | Mallorca
Rødvin | Cabernet Sauvignon, Merlot, Syrah, Tempranillo
Normalpris kr. 159,-
★★★★★★ | 93 Pts. | Winefriends
Det er en lille smule vildt, når Son Prim-vinene fra Mallorca hældes i glasset. Vi har smagt tre varianter derfra, og denne Cup er en blanding af fire forskellige druesorter. De finder faktisk hinanden i en ganske flot balance, hvor den karakteristiske vilde stil er opretholdt, men hvor der er flere nuancer og mere afstemte smagsflader at gå på opdagelse i. De to øvrige Son Prim-vine er lavet på henholdsvis Cabernet Sauvignon og Merlot-druer, men her er de to sorter sat sammen – og så er der tilføjet både Syrah og Tempranillo. Det giver en flot kombination mellem det bløde og behagelige på den ene side og det mere krydrede og markante på den anden side. Desuden munder vinen ud i en eftersmag, der er præget af lakrids-agtige noter, der sætter et rigtig flot punktum.