Spanien | Montsant Rødvin | Garnacha, Merlot Normalpris kr. 325,- | Set til kr. 242,- v/12 stk.

Furvus 2017

Spanien | Montsant
Rødvin | Garnacha, Merlot
Normalpris kr. 325,- | Set til kr. 242,- v/12 stk.
★★★★★ | 96 Pts. | D’Wine

Joan Ignasi har gjort Vinyes Domenech til en magtfaktor i Montsant – og sig selv til en mægtig mester, når det gælder Garnacha-druen. I et område, hvor ord som ‘billedskønt’ og ‘breathtaking’ slet ikke slår til, skaber han store, komplekse og intense vine, der har Teixar som kongen af konger. Den koster kassen, så vi ‘nøjes’ med en vin i en priskategori, der er mere opnåelig, for Furvus har mange af de samme storartede kompetencer, uden at det bliver så komplekst, at man skal være en langskægget, supernørdet ekspert-professor for at nyde det. Det er en vin med eftertrykkelig intensitet og power, men den har stadig evnen til at sørge for, at du holder tungen lige i munden. For sammen med de kraftfulde smagsnoter finder vi en rendyrket naturlig stil, hvor områdets mange forskellige urter spiller en stor rolle. Det er som at køre en tur til det sydfranske urte-kongerige, indsnuse alle de fantastiske dufte, lukke vinduet i bilen, ræse videre over grænsen til Spanien og ned til Montsant – åbne vinduet igen – og finde ud af, at det hele er mindst ligeså intenst her. Og sammen med druernes intense stil giver det en vin, der ikke bare har imponerende mange og magtfulde nuancer, men som også har en balance, hvor det hele lander stensikkert i toppen af kvalitetsskalaen.