Frankrig | Rhone Rødvin | Syrah Normalpris kr. 129,95

Domaine Duseigneur Minha Terra 2019

Frankrig | Rhone
Rødvin | Syrah
Normalpris kr. 129,95
★★★★★ | 89 Pts. | SPS Wine

Denne biodynamiske Rhone-vin er en ret anderledes sag fra den del af området, hvor man også producerer Chateauneuf-du-Pape. Geografisk hedder området altså Chateauneuf-du-Pape, men for at en vin må bruge den betegnelse, så skal den leve op til nogle bestemte forudsætninger, og derfor må Domaine Duseigneur nøjes med at kalde dette for en Rhone-vin. Men lad nu det ligge – det er smagen, det handler om, og den er både spændende, anderledes – og god. Der er lidt gær-fornemmelse i aromaen, men ellers har vinen et rigtig skønt attack, hvor den sprutter af bløde og rare frugter. Jeg havde forventet en noget mere muskuløs omgang fra en ren Syrah fra Rhone, og krydderierne er da heller ikke helt fraværende, men det er først i eftersmagen, at de bider fra sig. Indtil da er det en skøn og behagelig vin med masser af frugt og feel-good-stemning på sin helt egen måde.