Chateau Ferrande Graves 2015 ; Hvidvin ; Sauvignon Blanc/Sémillon ; Bordeaux ; Frankrig ; ★★★★★☆; Kr. 169,-.

Chateau Ferrande Graves 2015

Hvidvin ; Sauvignon Blanc/Sémillon
Bordeaux ; Frankrig
★★★★★☆
Kr. 169,-
Meny/Spar

Hvis du har mod på noget anderledes, når det gælder hvidvine, så kunne du sagtens blive både overrasket og begejstret over denne Bordeaux-blanding af Sauvignon Blanc og Semillon. For det er en ret spændende og anderledes vin, der optræder med en temmelig parfumeret duft, der gør den lidt rustik og tyk i sin stil. Sammen med den dybe gule kulør giver det en næsten tung indgang til en vin, der svarer igen med en fin syre og en klar bitterhed i smagen, der dog også er meget præget af en lang og intens frugtsmag. Der er rigtig mange nuancer at holde styr på, og det gør dette til en super interessant men også lidt særpræget oplevelse.