4-stjernet Andalusien Anmeldelser Granada Kr. 101 - 150 Rødvinsdruer Spanien Syrah

Granada-vin med skarpere kant

Senorio de Nevada Club de la Barrica 2016

Rødvin ; Syrah
Granada ; Spanien
★★★★☆☆
Kr. 110,-
D’Wine

I virkeligheden er der vel egentlig for varmt i Andalusien til at lave gode og nuancerede rødvine. Alligevel lykkes det for enkelte vinmagere at skabe små og fine mirakler, og Senorio de Nevada er en af de undtagelser, der bekræfter, at der tilmed kan laves vin på højt niveau i bjergene omkring Granada. Jeg er flere gange blevet begejstret for vinene herfra, og det er da også et ganske fint bud på en Shiraz-vin, som vinhuset byder på i 2016-udgaven. Den normalt så bløde og næsten bamsede stil er dog lidt mere bombastisk denne gang, og der er lidt flere krydrede afstikkere, der sender smagsløgene på en lidt forvirret rundtur. Men det er kun detaljerne, der gør, at den sidste sammenhæng mangler. Det er en dejlig vin til en lækker tilbudspris – men dog med plads til forbedringer, hvis den skal ramme mig hundrede procent.