4-stjernet Andrup Vin Anmeldelser Italien Kr. 51 - 80 Kr. 81 - 100 Nero d'Avola Rødvinsdruer Sicilien
Imødekommende sicilianer med begrænset finesse
Regia Maesta Terre Siciliane 14 Nero d’Avola 2016
Italien | Sicilien
Rødvin | Nero d’Avola
Normalpris kr. 99,95 | Set til kr. 79,-
★★★★★★ | 84 point | Andrup Vin
Sicilien har til tider nogle meget tydelige lighedspunkter med vinene fra Puglia på den sydligste del af det italienske fastland. Det er ikke så underligt, for sol og temperaturer er omtrent de samme flere steder. Det medvirker i denne vin til en meget blød og næsten farin-agtig næse. Udtrykket i vinen er modent og mørkt, og der er masser af frugt og krydderier, der står i kø i glasset. Det meste lander under den bløde dyne på måde, der er nem at gå til, og som er ganske imødekommende. Det er ikke uinteressant, men de mest fintfølende smagsløg vil måske ønske sig noget mere finesse.