Jube Albugnano Stefano Rossetto ; Rødvin ; Nebbiolo ; Piemonte ; Italien ; ★★★★★☆; Kr. 125,-.

Jube Albugnano Stefano Rossetto

Rødvin ; Nebbiolo
Piemonte ; Italien
★★★★★☆
Kr. 125,-
Skjerning Vinimport

Denne Nebbiolo er en atypisk og spændende oplevelse. Den er frisk og fræk i sin duft, hvor den pirrer sanserne mere, end den egentlig tilfredsstiller dem. Den har en lækkert krydret krop, og den er ledsaget af nogle nydelige og elegante tanniner, der ikke rigtig bider fra sig, men som nipper kækt i smagsløgene. Eftersmagen er lang og henrivende, og mod slutningen tørrer den munden ud, indtil forestillingen og forventningen til næste slurk, igen får tænderne til at løbe i vand. Det er rigtig spændende – måske for spændende for nogle, men alle nysgerrige vil være aldeles fornøjede.