Frankrig | Alsace Hvidvin | Pinot Gris Normalpris kr. 149,- | Set til kr. 95,-

Clos Saint Jacques Pinot Gris 2017

Frankrig | Alsace
Hvidvin | Pinot Gris
Normalpris kr. 149,- | Set til kr. 95,-
★★★★★★ | 87p | Kjær Sommerfeldt

Hvis du er til helt klassisk Alsace-vin på Pinot Gris-druen, så går du bestemt ikke galt i byen med Clos Saint Jacques. For det her smager, som grundbogen i Alsace Pinot Gris foreskriver det. Masser af fylde og masser af frugt. Masser af blødhed og med en underliggende sødme som fremdrift. Det er lige før, det bliver for voldsomt i smagen til, at jeg helt kan følge med, og når eftersmagen sætter ind med hele arsenalet af krydderier og en næsten lakrids-præget stil, så er armbevægelserne på nippet til at blive for store til mig. Det er en rigtig dejlig Pinot Gris til Alsace-freaks, men samtidig er det en vin med så gennemførte karaktertræk, at den er lige ved at lukke sig lidt om sig selv.