Italien | Puglia Rødvin | Primitivo Normalpris kr. 145,-

Conte di Campiano Riserva 2016

Italien | Puglia
Rødvin | Primitivo
Normalpris kr. 145,-
★★★★★ | Holte Vinlager

 

Conte du Campiano Riserva er syditaliensk Primitivo, der på den ene side er helt klassisk, men alligevel har en snert af noget mere. For selvom det er i den sødmefulde og ultra-bløde kategori, så er de modne solbær, der bærer en stor del af smagen, strakt ud i en langvarig oplevelse, der ikke bare fylder munden fra begyndelsen, men som også varer ved længe efter at de sidste dråber har sluppet smagsløgene.

 

Og det fantastiske ved denne vin er, at den gør det på en måde, hvor det aldrig kommer til at virke tungt eller svulstigt, for den har nogle mere elegante sider også, der bliver hjulpet godt på vej af de helt bløde tanniner. De skurrer ikke i munden, men de smyger sig nydeligt omkring den saftfulde vin, og både løfter de øvrige smagselementer – og lægger en venlig men bestemt dæmper på dem.

 

Det gør denne vin til en ret flot Primitivo, der kan det samme som så mange andre Primitivoer, men som også har nogle andre og mere elegante sider.