Klee Willamette Valley 2016 ; Rødvin ; Pinot Noir ; Oregon ; USA ; ★★★★★☆; Kr. 199,95.

Klee Willamette Valley 2016

Rødvin ; Pinot Noir
Oregon ; USA
★★★★★☆
Kr. 199,95
Vinmonopolet

Jeg kan ret godt lide amerikansk Pinot Noir. Jeg kan godt lide de californiske med deres blødhed og her-kommer-jeg-attitude, men jeg kan ofte endnu bedre lide de lidt mere reserverede og kølige udtryk, der opstår i Pinot Noir-vinene fra Oregon. Her er der en masse saftig og blød stil, der peger lidt i retning af Californien, men samtidig er jeg ikke i tvivl om, at vi er lidt nordlige i landet, for den elegante, friske og blide stil med lange flader, der hele tiden smyger sig omkring hinanden i smagsløgene, og som åbner op for alle herlighederne i den lange eftesmag, afslører i den grad, at den er mere cool, lidt genert – men med forbandet meget at byde på, når den først åbner sig.