Heribert Boch Trittenheimer Apotheke Laurentiusberg GG 2021
Tyskland, Mosel
Hvidvin, Riesling
Normalpris kr. 200,-
D’Wine
5 Stjerner – 95 Pts.

Når en Riesling er behæftet med betegnelsen ‘GG’, så betyder det, at du kan forvente de bedste druer fra en af de bedste marker. Hvis man forenkler tingene og gør en lang historie kort. Og det er man ikke i tvivl om, når man smager denne vin fra Mosel-producenten Heribert Boch. Fra Laurentiusberg, der er en lillebitte mark, der har en ufattelig hældning – angiveligt på 70%. Her høstes druerne til denne Trittenheimer Apotheke Laurentiusberg, der er en vin med så mange nuancer og lag i smagsoplevelsen, at man skal være vaks for at følge med. Nogle gange kan der være så mange lag i en Riesling, at det bliver svært at håndtere alle indtrykkene, men Heribert Boch formår at balancere det, så alle nuancer får den perfekte mængde plads i smagen, og det gør denne vin til en af mine absolutte favoritter i sin prisklasse, når det kommer til Riesling fra Mosel.