Spanien | Castillo La Mancha Hvidvin | Viura, Chardonnay Normalpris kr. 89,- | Set til kr. 59,-

Terra Linda 2018

Spanien | Castillo La Mancha
Hvidvin | Viura, Chardonnay
Normalpris kr. 89,- | Set til kr. 59,-
★★★★★★ | Kjær Sommerfeldt

Når man sætter sig for at lære alverdens druesorter at kende, så opdager man også hurtigt, at det kræver en vis hjernekapacitet. For mange druesorter kan have mange forskellige navne, og én af disse er Viura-druen, der også er kendt som Macabeo. Den udgør den ene del af denne spanske hvidvin, mens resten er Chardonnay. Mens Chardonnay-druen er udbredt over hele verden, så er Viura/Macabeo bedst kendt fra Spanien og primært fra Rioja, når vi taler almindelige hvidvine. Her er vi dog i La Mancha-regionen, der ligger syd for Madrid, og her er det et barskt og omskifteligt klima, der præger årets gang. For mens vintrene kan være iskolde, så er somrene stort set altid stegende hede. Vinen er i en fin balance uden for meget syre eller sødme, mens den smagsmæssigt lægger sig i den kraftige ende. Her er masser af nuancer, hvor Chardonnay-druen sørger for intensiteten, mens den friske udtoning af smagen især beviser Viura-druens betydning. Er du til hvidvine, hvor der er lukket godt op for smags-portene, så kan du blive godt tilfreds her. Er du mere til den smidige og elegante hvidvinstype, så bliver dette muligvis lidt for tungt og bastant for dig.