Lidt tung Primitivo i den rynkede afdeling
Bartolucci Primitivo di Manduria 2016
Rødvin ; Primitivo
Puglia ; Italien
★★★☆☆☆
Kr. 79,-
Skjold Burne
Hvis der ikke er brændte noter, lidt tung sødme og en stor fylde i en Primitivo-vin fra Puglia i Italien, så vil man føle sig snydt. Derfor er den store kunst at finde de af vinene, der har en balance, der passer til ens smag, for mens nogle gerne vil have en oplevelse af at bide i en sveske med rosindrys, så er der andre, der trods alt sætter pris på nogle modspil og en behersket rynkethed i de brune nuancer. Denne vin har allerede i druften en lidt brændt stil, og der er skruet helt op for det varme solskin med tørrede mørke frugter. Lidt for tungt til min smag.