4-stjernet Anmeldelser Cabernet Sauvignon Callet Fogoneu Laudrup Vin Mallorca Rødvinsdruer Spanien Syrah

Lyse og saftige Mallorca-lækkerier

12 Volts 2018

Spanien | Mallorca
Rødvin | Callet, Fogoneu, Syrah, Cabernet Sauvignon
Normalpris kr. 189,- | 88 pts. | Set til kr. 159,-
★★★★★★ | Laudrup Vin

Selvom producenten bag denne vin har brugt en smule internationale druesorter, så er det lokale Mallorca-druer, der præger billedet med klart den største andel. Druer som Callet og Fogoneu er sat sammen med en smule Syrah og Cabernet Sauvignon til en vin, der nok vil overraske dig, hvis du forventer en varm og storladen frugtpower fra de sydlige himmelstrøg. For her er fornemmelsen anderledes let og levende, og områdets urter og øvrige beplantning har sin klare indflydelse på smagen, der holder sig i den fint nuancerede retning – men også med plads til både mørke bær og lidt lakrids-agtige fornemmelse. Det er lyst og behageligt – men alligevel spækket med smag og nuancer.