Spanien | Cava Bobler | Macabeo, Parellada, Xarel-lo Normalpris kr. 99,95 v/6 stk.

Mont Ferrant Tradicio Brut Reserva 2015

Spanien | Cava
Bobler | Macabeo, Parellada, Xarel-lo
Normalpris kr. 99,95 v/6 stk.
★★★★★ | Vinmonopolet

At der findes blændende Cavaer under 100 kroner er lidt af et mysterium for mig, når man sammenligner med priserne på franske og italienske bobler. Men det er heldigvis ikke usædvanligt at finde. I virvaret af Cava-vine kan man nemt blive skuffet i denne prisklasse, men med øjnene på stilke og anbefalingerne in mente, så kan man altså finde vine, der ville koste det tredobbelte, hvis de kom fra Champagne-området. Det gælder Mont Ferrant og i særdeleshed denne Brut Reserva, der har hygget sig i mindst to år på egefade. Duften er markant, smagsdybden er rund og frugtpræget, og boblerne giver et rart men ikke overgearet twist. Smagen rummer eksotiske frugter og modne lyse frugter, og de sødmefulde noter i aromaen udvikler sig til spændende nuancer i smagen, hvor et godt stykke fisk eller en håndfuld veltilberedte rejer absolut ville være stolte over at blive udvalgt som partnere.