OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Elqui Wines 2013 Malbec ; Rødvin ; Malbec ; Chile ; Elqui Valley ; ★★★★★☆; Kr. 139,95

Elqui Wines 2013 Malbec

Rødvin ; Malbec
Chile ; Elqui Valley
★★★★★☆
Kr. 139,95
Theis Vine

Hvem skulle tro, at en dansk herre ved navn Steffan Jørgensen, står bag en så pragtfuld vin som denne? Og i øvrigt flere andre lækre sager – men det er en anden snak. Steffan og hans hustru bestyrer nemlig Elqui Wines i Chile, og selvom Malbec normalt gør sig bedst på den modsatte side af Andesbjergene – i Argentina – så har Elqui Wines altså formået at sætte en meget vellykket vin sammen her. Den er blødere og mere frugtpræget end de argentinske, og det afsløres allerede i den enormt frugtige duft. Smagen har en blød og lækker sammensætning af bær og frugter, der er akkompagneret af en del krydderier, der holder sig i baggrunden men bakker helheden op. Det er en ret flot oplevelse, og man bliver dælme lidt stolt over, at der er dansk blod i druesaften.