Argentina | Mendoza Rødvin | Malbec Normalpris kr. 99,95 | Set til kr. 79,95

Malacara Malbec 2019

Argentina | Mendoza
Rødvin | Malbec
Normalpris kr. 99,95 | Set til kr. 79,95
★★★★★★ | 83 Pts. | Supervin

Der findes argentinsk Malbec, der er nemt at gå til, og som har en solid portion frugt under den krydrede overflade. Og så findes der argentinsk Malbec, der virker ligeså støvet, som luften vil være, når en lokal kvægdriver har drevet sin hest rundt på de tørre og bjergrige veje for at få flokkene af vilde dyr til at arte sig ordentligt. Jeg har tidligere oplevet Malacara i den udpræget støvede afdeling, men i denne unge version af version er der en anderledes friskhed. Det virker mere modent, end alderen indikerer, og der er kun svage antydninger af den bitterhed, der tidligere har gjort den lidt for rustik til min smag. 2019 er den bedste version af denne vin, jeg har smagt, og det fremstår absolut fornuftigt til prisskiltet.