Hayshed Hill Malbec 2014 ; Rødvin ; Malbec ; Margaret River ; Australien ; ★★★★☆☆ ; Kr. 149,95.

Hayshed Hill Malbec 2014

Rødvin, Malbec
Margaret River, Australien
★★★★☆☆
Kr. 149,95
Supervin

Malbec-druen kender vi fra Frankrig, og ikke mindst fra Argentina, hvor den nærmest har karakter af nationaldrue. Det er ikke ligeså ofte, at vi støder på den i Australien, hvor den i denne variant fremstår i en meget mørk og violet tone. Ligesom i de argentinske vine er der en hel masse store nuancer, der næsten bliver for meget af det gode, hvis der ikke er en massiv bøf på tallerkenen.

 

Smagen er først og fremmest kraftig og krydret. Der er en god portion frugt og antydninger af blødhed, men det er primært de mere heftige og bombastiske nuancer, der trækker læsset. Det gælder fra første dråbe på smagsløgene og langt ind i den eftersmag, der trækker smagen i langdrag og giver en oplevelse, der er vedvarende og muskuløs.

 

Smagen slutter i en langsom udtoning, hvor man går fra det helt store og voldsomme bombardement med  knald på krydderierne, til de lidt mere elegante noter af syre, tanniner og frugt. Der er lagt op til den helt store og møre bøf-oplevelse på tallerkenen, hvis menuen skal kunne hamle op med denne australier.