BLID OG KANTET – SOM NEBBIOLO SKAL VÆRE
Manzone Il Crutin Langhe Nebbiolo 2022
Italien, Piemonte
Rødvin, Nebbiolo
Normalpris kr. 249,95, Set til kr. 139,95
Supervin
5 Stj., 94 Pts.
Jeg har smagt storartet Nebbiolo fra Manzone i flere omgange, men da har det været det imponerende Barolo-område, der har lagt marker og jordbund til. Her er vi rykket væk fra Barolo-betegnelsen, hvilket også betyder, at prisen er nede på niveau, hvor flere kan være med, men hvor kvaliteten stadig er i top. For det smager virkelig skønt, det som Manzone har udrettet på Nebbiolo-druerne, der stadig kommer fra nogle af Barolos fineste marker som Gramolere og Castelletto. Det er kantet, som Nebbiolo skal være, men det er også med et nydeligt, moderne og udadvendt udtryk, hvor der er god plads til frugterne og de blidere og mere imødekommende syrekomponenter. Lækker Nebbiolo – blid men kantet, smukke frugter og rigtig behagelig.