Spanien | Priorat Rødvin | Grenache, Carignan, Cabernet Sauvignon, Syrah Normalpris kr. 295,-

Mas Sinén Negre 2016

Spanien | Priorat
Rødvin | Grenache, Carignan, Cabernet Sauvignon, Syrah
Normalpris kr. 295,-
★★★★★Sømod Vine

Det catalanske Priorat-område giver så uendeligt mange store vinoplevelser. Derfor er konkurrencen også skarp, og det er af og til befriende, at der findes Priorat-vine, der skiller sig ud med en mere insisterende friskhed end andre. Mas Sinén er en superflot vin, der har netop dette friske twist, der gør den lidt lettere end flertallet af Priorat’er. Oplevelsen er stadig, at det er modent, smagfuldt og rigt på mørke frugter og bær, men det bliver på ingen måde tungt – end ikke grænsende til det. Prisen er i den ende, hvor du kan få stjerne Priorat, der slår benene væk under dig, og Mas Sinén befinder sig efter min mening lige i slipstrømmen – men uden at være i førerfeltet.