Mencía med lidt for meget power
Cuatro Pasos Mencía 2014
Mencía ; Rødvin
Bierzo ; Spanien
★★★☆☆☆
Kr. 74,95
Supervin
Den ganske særlige Mencía-drue er blandt de mere uberegnelige. Men når de er bedst, så charmerer de mig på en næsten intimiderende måde, med en blanding af spansk power og Pinot Noir-agtig elegance. Det er samme stil, vi finder i denne Mencía-vin, der som stort set alle andre på denne druesort kommer fra det lille Bierzo-område på grænsen mellem Castilla y León og Galicien. Desværre sidder balancen ikke helt i skabet, for det er som om, at powersiden fylder for meget, så de flotte og elegante nuancer går tabt. Eftersmagen er flot og lang, men det er ikke nok til, at vi trods prisen har at gøre med en vin, der kan nå længere end en middelkarakter.