Frankrig | Bourgogne, Pouilly-Fuissé Hvidvin | Chardonnay Normalpris kr. 225,- ★★★★★★ | 96 Pts. | Skjold Burne

Famille Perrachon Vieilles Vignes 2019

Frankrig | Bourgogne, Pouilly-Fuissé
Hvidvin | Chardonnay
Normalpris kr. 225,-
★★★★★★ | 96 Pts. | Skjold Burne

Pouilly-Fuissé, der hører under Maconnais-området i Bourgogne er kendetegnet ved Chardonnay-vine, der ofte er relativt præget af at være lagret på egetræsfade. For denne vin er det dog kun den halve sandhed, for her har man delvist valgt at lagre på stålfade, og det giver en vin med en unik og formidabel balance. For der er masser af aroma og smag, der allerede fra de første noter rammer næsen, er så betagende og insisterende, at jeg må overgive mig med det samme. Smagsmæssigt er der bevaret en naturlig friskhed og elegance, der gør dette til en vin, der imponerer enormt. Her er nemlig noter af egetræets påvirkning, som ikke stjæler opmærksomheden fra den syre og bløde frugtfornemmelse, der også er meget fremtrædende i det samlede billede. Det er svært at ramme lige præcis den balance, men det formår Perrachon-familien, der har skabt lidt af et mirakuløst bud på, hvordan Pouilly-Fuissé efter min smag bør smage.