Danmark | København Spiritus | Gin Normalpris kr. 269,- (50 cl)

GIN – Klassisk københavnsk gin

Danmark | København
Spiritus | Gin
Normalpris kr. 269,- (50 cl)
★★★★★ | 92 Pts. | Laudrup

Denne gin, der går under navnet ‘klassisk københavnsk gin’ er faktisk ikke nødvendigvis så klassisk, som navnet siger. Nuvel, det samlede udtryk er klassisk, og det er ikke sådan, at man er det mindste i tvivl om, at det både er gin – og rigtig god gin – der er i flasken. Smagen er fuld af power og kan faktisk sagtens stå alene – med en god omgang is i bunden. Der er smæk på nuancerne, hvilket formentlig skyldes, at det angiveligt er den gin i verden, der har det højeste antal enebær pr. flaske. Samtidig er der suppleret rundhåndet med alskens krydderier og både gran og lakridsrod, og det giver en fornemmelse af, at det her gin, der virkelig smager af gin. Ikke så mange svinkeærinder, der bløder udtrykket op, og det er et stort plus for den ihærdige gin-elsker men måske knap så fordelagtigt for gin-genrens nybegyndere. Men herfra er der store plusser i bogen for kvaliteten og for at styrke udtrykket af at smage som gin – og dermed være en aparte størrelse i den store udvikling af gin, der smager af dit og dat. Her er det gin med gin på, og det er faktisk meget livsbekræftende, at det også har sin gang på jord i 2020.