Spanien | Valencia Rødvin | Petit Verdot, Merlot Normalpris kr. 119,95 | Set til kr. 89,95

Niche de Torre Oria 2015

Spanien | Valencia
Rødvin | Petit Verdot, Merlot
Normalpris kr. 119,95 | Set til kr. 89,95
★★★★★★ | Supervin

Det er ikke så ofte, at man støder på en spansk rødvin, der er lavet på et blend af Petit Verdot og Merlot-druer. Men det er denne vin fra Valencia-området, og med de to bløde og fyldige druesorter i lune Middelhavs-prægede omgivelser i Valencia, er der lagt op til en vin med fylde og bløde strøg.

 

Det lever den også op til – endda i allerhøjeste grad. Det er solskin med sødme og modne, mørke frugter, men det er også en vin uden ret meget krydderi og modspil. Det bliver lidt for glat og fedmefuldt til for alvor at være interessant, også selvom den fede og flommede stil aftager lidt, når den smages igen et stykke tid efter åbning. Her bløder eftersmagen op og bliver mere behagelig, men uden at det for alvor imponerer.