Frankrig | Pays d'Oc Rosé | Grenache Normalpris kr. 99,95 | Set til kr. 79,- ★★★★★★ | 94p | Andrup Vin

Preignes Les Vieux Paradis 2019

Frankrig | Pays d’Oc
Rosé | Grenache
Normalpris kr. 99,95 | Set til kr. 79,-
★★★★★★ | 94p | Andrup Vin

 

Det er vel fair nok at skrue forventningerne højt op, når en vin har fået navnet ‘det gamle paradis’. Men hold nu fast… For bortset fra, at der ikke er ret meget, der er gammelt eller gammeldags ved den, så er det en helt igennem paradisisk rosévin i sin prisklasse. Farven er ret lys, og den giver et elegant præg til vinen, der åbner sig i glasset med en enormt blød frugtaroma. Smagen er eminent, når frugten og de mange modne bær smyger sig om hinanden og holdes levende og energiske af en god og afstemt syre. Det er en forrygende rosé i sin prisklasse – noget af det bedste, jeg har smagt i år.