Carmel Road Unoaked Chardonnay 2016 ; Hvidvin ; Chardonnay ; Californien ; USA ; ★★★★★★ ; Kr. 189,-.

Carmel Road Unoaked Chardonnay 2016

Hvidvin ; Chardonnay
Californien ; USA
★★★★★★
Kr. 189,-
Jysk Vin

Carmel Road er et nyt vinhus på min favoritliste. Jeg har for nylig haft fornøjelsen af at smage deres Pinot Noir, der var himmelsk, og sandelig om ikke denne ’unoaked’ Chardonnay holder samme fantastiske klasse. Selvom vinen ikke har set et egetræsfad, så er den storladen og gevaldig. Selvfølgelig ikke på den smøragtige måde, som fadlagringen kan medføre, men alligevel har den noget af det. Det er fremragende på en super ægte og frugt-tro vis, hvor man fornemmer druens helt ægte og intense smag med alle nuancer helt fremme i første række uden forstyrrende elementer.