Spanien Rødvin | Tempranillo, Cabernet Sauvignon Normalpris kr. 99,- for 3 ltr

Tempranillo-Cabernet Sauvignon

Spanien
Rødvin | Tempranillo, Cabernet Sauvignon
Normalpris kr. 99,- for 3 ltr
★★★★★★ | Lidl

 

I vores test af Bag-in-box-vine er dette blend af Tempranillo og Cabernet Sauvignon den billigste af alle de vine, vi har smagt. Men det er langt fra den dårligste. For det er faktisk drikkeligt dette her – også selvom det selvsagt ikke er en vin, der får mig til at trække alle de store ord frem. Men jeg er nødt til at indrømme, at jeg er overrasket over, at der trods alt findes en fornemmelse af ægte frugt, kraft og druer. Den har et lidt lakrids-agtigt præg i sin afrunding, der sætter et okay punktum på en vin, der ikke som sådan er noget særligt, men som overrasker ved trods alt at have lidt at byde på selvom den kun koster hvad der svarer til 25 kroner for en normalflaske.