Tyskland | Mosel Hvidvin | Riesling Normalpris kr. 99,- | Set til kr. 69,- v/3 stk.

Ruwer Sommerau Riesling Feinherb 2018

Tyskland | Mosel
Hvidvin | Riesling
Normalpris kr. 99,- | Set til kr. 69,- v/3 stk.
★★★★★Mr. Ruby

Når denne Riesling faktisk imponerer os ganske pænt, så har det naturligvis en del med prisen at gøre. For til en tilbudspris på 69,- får du rigtig meget vin for pengene. Sommerau holder til i Ruwer-delen af Mosel, og vi befinder os i det allervestligste Tyskland – ganske tæt på grænsen til Luxembourg. Her har Sommerau skabt en Feinherb – altså halvtør – Riesling, der rammer en rigtig rar balance mellem det friske og det fyldige. Særligt i begyndelsen af smagsoplevelsen er der en tydelig sødme, men mod slutningen og i eftersmagen, er det friskheden og den rensende fornemmelse, der sætter sine aftryk. Det gør den samlet set til en rigtig pæn vin til prisen og absolut en anbefalelsesværdig én af slagsen.