Frankrig | Provence Rosé | Cinsault, Syrah Normalpris kr. 129,95 | Set til kr. 99,95

Famille Negrel Horizon 2019

Frankrig | Provence
Rosé | Cinsault, Syrah
Normalpris kr. 129,95 | Set til kr. 99,95
★★★★★★ | 86 Pts. | Supervin

Den nyeste årgang af vinen Horizon fra Provence-huset Famille Negrel er en vin, der lægger sig i kategorien for lidt mere komplekse og krydrede rosé-vine. Det er flertallet af danskere endnu ikke helt vant til, for mange danskere ser helst en rosé som en blød oplevelse, der skal kunne fungere som aperitif på terrassen. Her er der kant i syren og en del power i krydderierne. Det er ret fint og rart, men der er en karakter og rankhed i udtrykket, som mest tiltaler dig, der vil bruge din rosé til et godt måltid mad. Charmen er ikke helt så imødekommende som i de mere bløde rosé-vine, så det har meget at gøre med, om du er til den mere robuste stil eller ej.