Rosé med efterårs-karakter
Chateau Cavalier 2017
Rosé ; Blend
Provence ; Frankrig
★★★★☆☆
Kr. 125,-
Meny/Spar
Det er ikke ligefrem sæson for rosé, men ligesom man sagtens kan drikke en lækker portvin om sommeren, så skulle man da være et skarn, hvis man ikke kunne nyde en lækker rosé i efteråret også. Denne er fra det lune og herlige Provence, hvor en ordentlig flok forskellige druer er samlet til en fyldig og blødt duftende rosé-vin. Smagen er også i den fyldige og bløde retning, men der ligger hele tiden en fin robust undertone, der både giver modspil, men som også giver en nuance, der gør den en kende rustik i sin stil. Jeg er egentlig godt tilfreds med den, og den har et fint potentiale til at være et godt alternativ i efteråret.