Italien | Piemonte Bobler | Brachetto Normalpris kr. 109,95 | Set til kr. 99,95

Neirano Brachetto d’Acqui

Italien | Piemonte
Bobler | Brachetto
Normalpris kr. 109,95 | Set til kr. 99,95
★★★★★ | Supervin

Brachetto er en alt for overset italiensk vintype, hvis du spørger mig. Den har sine ligheder med de søde Moscato d’Asti-vine idet der er tale om alkoholsvag, boblende og sødmefulde dråber. Alligevel er der mange forskellige, for her er tale om en helt anden druesort, en anden farve og en anderledes frugtintensitet. Moscato d’Asti er lavet på Moscato-druen, mens Brachetto er lavet på Brachetto-druen. Her giver druen en rød vin, og skulle man være lidt firkantet, så smager denne af blandet saft, mens Moscato d’Asti smager lidt af marcipan. Det er selvfølgelig voldsomt forenklet, og Brachettoen giver en imponerende nuancerigdom i sin frugtfulde stil, og når det laves allerbedst, er det helt fortryllende, forfriskende og forførende. Neirano har valgt at lukke sin Brachetto med propper, der popper, mens mange andre Brachettoer ligesåvel kan fås med almindelig vinprop som med skruelåg. Denne er saftig, sommerlig og friskt sødmefuld på en meget intens og charmerende måde.