BLIDT OG KOMPLEKST FRA SOMONTANO
Secastilla Viñedos Viejos de Altura 2016
Spanien, Somontano
Rødvin, Garnacha
Normalpris kr. 249,-, Set til kr. 249,-
Otto Suenson
5 Stj., 95 Pts.
For 5-8 år siden var Somontano – som jeg opfattede det – et område med dyre, kraftige og ret vilde vine. Det er som om, at vinenes struktur – og priser – efterhånden har fundet et leje, der gør dem langt mere interessante. Og det er Secastilla et rigtig godt eksempel på, for denne rene Garnacha-vin er afstemt, behagelig og superlækker. De gamle vinstokke, der blev plantet på to af husets bedste marker i 1940’erne, giver en vin med intensitet og kompakthed, men som samtidig er så afstemt og smooth, at det er en fryd at gå på opdagelse i alle smagslagene. Det gør Secastilla til et hus, der vender op og ned på forestillingen om Somontano. For selvom det er intenst, er det ikke vildt. Selvom 249,- er en sjat penge, er det snarere dyrt, end det er billigt. Det her en vin, der har så meget at byde på, uanset om du er til blide vine med power – eller kantede, nuancerede og komplekse oplevelser.