Frankrig | Pays d'Oc Hvidvin | Chardonnay Normalpris kr. 79,95 | Set til kr. 65,-

Domaine Preignes Le Vieux 2020

Frankrig | Pays d’Oc
Hvidvin | Chardonnay
Normalpris kr. 79,95 | Set til kr. 65,-
★★★★★ | 88 Pts. | Andrup Vin

Uanset hvor mange fine og eksklusive vine, man hælder på mig, så vil jeg altid nyde det øjeblik, hvor jeg smager en rigtig dejlig vin, hvor prisen er betragteligt lavere, end jeg ville have gættet. Og sådan en er jeg faktisk tæt på at kunne udråbe her, for denne Chardonnay er rigtig dejlig på alle punkter. Aromaen er indbydende, smagen er afbalanceret, blid og behagelig, og der er både en fornuftig friskhed og god frugtpræget bund. Det er ikke et mirakel, for den slags findes næppe til denne pris, men der er er altså rigtig meget dejlig kvalitet til prisen i denne flaske. Et fremragende bud på en budgetvenlig forårs- og sommervin, hvor du ikke bare sparer lidt kroner, men faktisk også får en vin i glasset, som både du og dine gæster vil nyde.