søn. sep 27th, 2020

Flaskehalsen

Vinanmeldelser og vintips

Skramlet Sauvignon Blanc fra Dealu Mare

Rumænien | Dealu Mare Hvidvin | Sauvignon Blanc Normalpris kr. 67,-

Aurelia Visinescu Nomad Sauvignon Blanc 2018

Rumænien | Dealu Mare
Hvidvin | Sauvignon Blanc
Normalpris kr. 67,-
★★★★★★ | Vintjenesten

Jeg må sige, at jeg generelt er meget positivt overrasket over det niveau, den rumænske globetrotter Aurelia Visinescu holder på sine vine. Både de lokale druer og hendes Pinot Noir-vine er fremragende, til gengæld er jeg ikke så begejstret over denne Sauvignon Blanc.

 

Smagsmæssigt er rigeligt læs på bagsmækken, for vinen efterlader et ret kraftigt indtryk, og jeg savner den friske finesse, som man finder på forskellig vis i oversøiske og andre europæiske udgaver af druesorten.

 

Det hele bliver en smule indelukket og bastant, og den liflige stil er fraværende. Det gør den ikke til en dårlig vin – men til en vin, der ikke smager ret meget som andre Sauvignon Blanc-vine. I min optik er det ærgerligt, for det her bliver lidt for spraglet og tungt.

 

Copyright © All rights reserved. | Newsphere by AF themes.