Frankrig | Bourgogne Rødvin | Pinot Noir Normalpris 199,- | Set til kr. 170,-

Morin Pere et Fils Hautes-Cotes de Nuits 2019

Frankrig | Bourgogne
Rødvin | Pinot Noir
Normalpris 199,- | Set til kr. 170,-
★★★★★★ | 89 Pts. | Holte Vinlager

Pinot Noir fra Bourgogne kan være meget let, elegant og diskret i sin fremtoning. Alligevel er det voldsomt, så tilbageholdende og afdæmpet, denne vin er, og på førstedagen beslutter jeg faktisk efter et par forsøg, at sætte den til side, fordi smagen er så begrænset, at jeg har svært ved at sætte ord på den. På andendagen har den endelig åbnet sig lidt, selvom det stadig er de helt små og lette nuancer, der bærer den. Det er lette og lyse frugter og bær, der med en ganske lille smule krydrede noter holder sig i en helt skarp balance, hvor man skal være fokuseret for at trække de fine noter frem i smagsløgene. Det er fint og velskabt, men jeg tror, at de fleste vil finde den lidt for genert og sky.