Italien | Piemonte Rødvin | Barbera Normalpris kr. 119,75 | Set til kr. 90,-

Beni di Batasiolo 2017

Italien | Piemonte
Rødvin | Barbera
Normalpris kr. 119,75 | Set til kr. 90,-
★★★★★★ | 79 pts. | Skjold Burne

Jeg er vild med Barbera-druen, og jeg er generelt meget imponeret over producenten Beni di Batasiolo. Derfor er forventningerne i top på denne vin, der ikke desto mindre bliver lidt af en skuffelse. Det er en Barbera fra Asti-området, der ikke helt spiller så godt, som jeg kunne have håbet. Den fremstår lidt for indelukket i sin friske og syrerige stil, og det bliver lidt for snørklet at finde vej mellem de mange smagsnuancer. Den umiddelbare frugt er ikke helt til at finde, og derfor giver jeg altså hellere en 20’er mere og vælger Beni di Batasiolos suveræne Sovrana, der er skabt på samme druesort.