Italien | Sicilien Rødvin | Syrah Normalpris kr. 119,95 | Set til kr. 99,-

Borro Passo Appassimento 2019

Italien | Sicilien
Rødvin | Syrah
Normalpris kr. 119,95 | Set til kr. 99,-
★★★★★★ | 83 Pts. | Andrup Vin

Jeg elsker, når mere eller mindre bekendte eller ubekendte beskriver for mig, hvad de godt kan lide i en flaske vin – og om jeg har nogle gode forslag til, hvad de skal prøve at smage, som smager i samme retning, men som alligevel giver dem noget andet. Denne sicilianske Appassimento er lavet på Syrah-druer, og det giver en vin, der er mørk, moden og helt igennem blød og imødekommende. Appassimento-metoden betyder, at druerne er helt eller delvist tørret ind, og det giver en anden sødme, end man ellers kan skabe i vinene. Det er ikke min favorit, og jeg anser det heller ikke for at være den store kunst. Men hvis du sammenligner med en gennemsnits Primitivo i samme prisklasse, så får du lidt mere krydderi og drive i denne vin, og den kunne sagtens være et spændende næste step, hvis du har været Primitivo-fan, men alligevel gerne vil have sødsuppen toppet med lidt flere nuancer.